Lång-Grethe
Overleveringer fortæller også om kæltringe-kvinden ”Lång-Grethe”, som skabte frygt og rædsel på heden.
Folk sagde, hun havde indgået en pagt med Fanden, at hvis hun skaffede ham hjerterne af 12 ufødte drenge, ville hun til gengældkunne flyve. Men da hun forsøgte at flyve, selv om hun kun havde skaffet 11 hjerter, faldt hun ned i brønden i Grønhøj og druknede!
Fakta er, at hun blev indsat i Viborg Tugthus, hvor hun døde i 1794, og folkemindeforskere mener, at historien om de ufødte drenge i virkeligheden dækker over, at hun var kendt for at kunne udøve ”fosterfordrivelse”.
