BASTARDEN

Ludwig von Kahlen

I århundreder lå Alheden øde og uopdyrket hen. Den tilhørte de enevældige konger, og indimellem drog de også på jagt derude, men ellers var heden overladt til vildt og ”skarnsfolk”. Kun langs vandløbene lå der enkelte fattige hedegårde.

Midt i 1700-tallet under Frederik den Femte udsendtes imidlertid en kongelig forordning, at regeringen ønskede heden opdyrket, og i 1754 gjorde tyskeren Ludwig von Kahlen det første forsøg. Han byggede Kongenshus, der var 12 m højt og kunne sesmilevidt på den flade hede.

Forsøget blev desværre en fiasko. Han hvervede ellers tre mecklenburgske familier, som imidlertid blev trætte af arbejdet i løbet af 8 dage og ville hjem. Det endte med, at von Kahlen fik dem indespærret i Viborg Tugthus, men han kunne naturligvis ikke tvinge dem til at blive, og da de rejste hjem, stod han alene med arbejdet.

Efter en stædig, årelang kamp mod lyngen måtte han til sidst give op.

Scroll to Top